Ejendomsservice med fokus på detaljerne
Vi udfører ejendomsservice for et stort antal etageejendomme i hovedstaden lige fra Ishøj til Greve og hele København, hvor vi står for alt VVS-arbejde. Vores ejendomsservice sker til aftalt tid med ordentlig afdækning, oprydning og rengøring. Vores servicevogne er altid udrustede med overtrækssokker, støvsugere og rengøringsartikler.
Vi har stor erfaring med ejendomsservice og kundepleje
Alle vores medarbejdere har erfaring med at udføre arbejde i private hjem, ligesom de er informeret om forretningsgangen i denne form for ejendomsservice. Derfor er perfekt kundepleje og gensidig kommunikation en selvfølge.
Når vi udfører fast ejendomsservice, har vi normalt nøgler til varmecentraler, lofter og kældre samt andre nødvendige rum og arealer. Derved kan vi sikre et perfekt samarbejde i det daglige, især da vi hurtigt får oparbejdet en fast rutine og et uvurderligt kendskab til ejendommens installationer.
På en lang række af de større etageejendomme, hvor vi udfører fast ejendomsservice, har vi fået tildelt et rum på ejendommen, hvor der er et fast oplag af materialer, der er tilpasset den enkelte ejendoms behov.
På denne måde kan vi begrænse unødvendig spildtid hos grossister og lignende. Vi kan samtidig levere materialerne til ganske konkurrencedygtige priser.
Kontakt os for at få et tilbud på service af jeres ejendom
Vi kan med andre ord udføre de fleste små opgaver som reparationer af haner, armaturer og toiletter samt radiatorventiler uden grossistbesøg. Vi kender i det hele taget godt til forretningsgangen inden for ejendomsservice, lige fra at rekvirenten bestiller arbejdet, til slutfaktura fremsendes med opdeling af ydelser efter egen eller jeres praksis.
Kontakt os hos Dan Rasmussen VVS på telefon 36 72 30 00, hvis du ønsker at høre mere. Du kan også skrive til dr-vvs@dr-vvs.dk.